Parterapi

Parrelationen kan være en kilde til dyb glæde – og stor smerte. Netop derfor rummer den et særligt potentiale for vækst og forandring.

Parforhold kan være noget af det mest berigende – og det mest udfordrende. Mange par oplever på et tidspunkt, at det bliver svært at nå hinanden. Det kan handle om manglende kommunikation, gentagne konflikter, følelsen af afstand, jalousi eller tillidsbrud som utroskab. Andre gange handler det om, at man er vokset i forskellige retninger, eller at gamle mønstre og erfaringer fra tidligere forhold eller opvæksten spiller med i det nuværende forhold.

Uanset årsagen, kan parterapi være en måde at genskabe klarhed, kontakt og – i nogle tilfælde – træffe svære men nødvendige beslutninger på en respektfuld måde.

I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt, at I hver især har et par individuelle samtaler, før eller undervejs i det fælles forløb. 


Når vi forsøger at ændre den anden…

I mange parforhold opstår frustrationerne, fordi vi – bevidst eller ubevidst – forsøger at ændre den anden. Men jo mere vi prøver at forme hinanden, jo mere spænder vi ofte ben for ægte kontakt.

Parterapi handler derfor ikke (kun) om at forstå den anden bedre – men også om at blive mere bevidst om, hvordan vi selv reagerer og hvad vi bringer med os ind i forholdet. Mange mønstre opstår tidligt i livet og har fungeret som en slags beskyttelse. I terapien arbejder vi med at forstå disse mønstre – og skabe plads til en anden måde at være sammen på.

Formål og forløb

Parterapi kan have forskellige mål:
– At forbedre kommunikation og mindske konflikter
– At arbejde med gamle sår eller mønstre, der blander sig i nuet
– At genopbygge tillid og nærhed
– At finde ud af, om man skal fortsætte forholdet – og hvordan
– At få hjælp til at håndtere en skilsmisse på en respektfuld og omsorgsfuld måde – særligt hvis der er børn involveret


I nogle tilfælde kan det være hjælpsomt, at I hver især har et par individuelle samtaler, før eller undervejs i det fælles forløb. 

Online parterapi – hver for sig og sammen

Jeg tilbyder udelukkende online parterapi. Det foregår via en sikker og krypteret videoplatform, som gør det muligt for jer at deltage fra hver jeres enhed og sted – I behøver altså ikke sidde i samme rum.

Flere oplever faktisk, at det skaber mere ro og tryghed at tale sammen på denne måde. Platformen understøtter samtaler med flere kameraer, så I begge er synlige og deltagende – også selvom I befinder jer forskellige steder.


Kontaktformular

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en tid? Send mig en besked her – jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from - Youtube
Vimeo
Consent to display content from - Vimeo
Google Maps
Consent to display content from - Google